Svar på DKUUGS pressemeddelelse af 11 august..

Jeg bliver nød til at give mine svar med på DKUUGs (eller er det et værk af vores FUD ven?) pressemeddelelse af 11. august 2008.

citat fra wikipedia om FUD, da jeg vil bruge det udtryk RIGTIG mange gange:

Fear, uncertainty and doubt (FUD) is a “tactic” of rhetoric used in sales, marketing, public relations[1][2], and illiberal democracies. FUD is generally a strategic attempt to influence public perception by disseminating negative (and vague) information. An individual firm, for example, might use FUD to invite unfavorable opinions and speculation about a competitor’s product; to increase the general estimation of switching costs among current customers; or to maintain leverage over a current business partner who could potentially become a rival.

The term originated to describe disinformation tactics in the computer hardware industry and has since been used more broadly.[3] FUD is a manifestation of the appeal to fear.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at DKUUG, som går ind for standardisering og open source osv, kan gå imod at man bruger en industristandard for at håndtere .dk domæner.. Det går simpelthen hen over hovedet på mig hvordan det kan hænge sammen.

pressemeddelelsen er gengivet i helhed, dog afbrudt af mine kommentare…

Here we go with the FUD..:

DKUUG forudsér kaotiske tilstande og meget forhøjede priser omkring dk-domænet

Pressemeddelelse
København, 11. august 2008

Unix-brugerforeningen DKUUG forudsér administrativt kaos for mange
hundretusinde danske indhavere af .dk domæner, og stærkt forhøjede priser
på dk-domæner. DKUUG, som oprettede dk-domænet i 1987, opfordrer IT- og Telestyrelsen
til at genoverveje deres beslutning om at lade dotDK overtage driften af dk-domænet, idet vi
bemærker os, at der er manglende opbakning i internetsamfundet om denne ordning.

IT- og Telestyrelsen har gennemført en udbudsforretning om driften af dk-domænet,
og bestemt at driften fremover skal varetages af en nystiftet dansk forening,
dotDK, som vil bruge det irske selskab Afilias til den operationelle drift.
Afilias er internationalt, og driver i forvejen bl.a domænerne .org og ..info og
det indiske .in topniveaudomæne. Afilias benytter en forhandlermodel
til dette, hvorimod den nuværende administrator dk-hostmaster, varetager kundehenvendelserne
selv, især vedrørende fornyelser af domænerne.

Bruge ordet KAOS i en overskift på en pressemeddelelse… FUD.

En overgang til dotDK registry-registrar modellen vil betyde at vores kunder kan betale for .dk, .eu, .se, .no og mange flere tld’er det SAMME sted, og ringe det SAMME sted hen for at få support for de forskellige TLD’er man nu har, og bruge den samme procedure for feks at skifte navneserver for et domæne.

DK-Hostmasters supportrolle idag er at sende folk hen til den tekniske kontakt. Det kan man gøre med en hjemmeside hvor man indtaster domænenavnet og skriver telefonnummeret på den tekniske kontakt.

Dk-hostmaster har kørt denne tjeneste siden 1999, på vegne af foreningen
DIFO, og der er i dag ca 1 million danske domæner, med cirka 650.000 unikke
betalere. Hvert dansk domæne koster 45 kr. inkl. moms.

I engropris, ja dotDK har sagt der bliver en engropris på 40,- incl moms.. hvad er pointen?

dk-domænet er et af de største, og relativt i forhold til landets størrelse
et af de allerstørste i verden. Man kan sige at den hidtidige drift af
dk-domænet har været en stor succes, og en af grundene til at Danmark
er så godt med mht internettet, som er grundlaget for dagens informationssamfund.

Man kan også sige der ikke har været meget fremdrift og fornyelse, og en tendens til at følge efter pressens meninger på enkeltsager når lokummet brændte.

*Stort prishop kan forudses*

Igen, FUD

Hvis man ser på priserne på andre domæner, fx .com, eller .org, eller priserne på
norske og svenske domæner, som også har en forhandlermodel, så ligger de typisk
mellem 100 og 400 kr ved årlig fornyelse. Det kan også forventes, at priserne på danske domæner
kommer op på dette niveau. Og dette uden at der fås mere for
pengene for forbrugeren, ja faktisk indføres der blot et ekstra unødigt led, der
kan være årsag til en række problemer for forbrugeren. Og alt dette blot for at nogle forhandlere
kan tjene nogen penge på noget der ikke giver merværdi for forbrugeren.

GratisDNS.dk (min egen virksomheds registrar side) har udtalt gang på gang på gang at vi vedligeholder de 45,- incl moms over for slutkunden ved fornyelse af .dk domæner. Alt andet er i bedste tilfælde eksempel på uvidenhed og FUD.

*Kaos for 1.000.000 danske domæner*

FUD ALERT!

I dag er der ca 1.000.000 danske domæner, fordelt på 650.000 unikke betalende. Alle disse
mange mennesker skal i løbet af et halvt års tid, inden overgangen i februar 2009
have fundet en ny leverandør af betaling af domænenavnet, idet dk-hostmaster
opører med at eksistere, og dotDK ikke bare vil overtage domænerne. Det kan forudses
at det vil gå galt for mange domæner. Så vi forudser at dansk internet får store problemer
i begyndelsen af næste år, og der er risiko at dele af dansk erhvervsliv
oplever store uregelmæssigheder med deres internetløsninger, siger
DKUUGs næstformand Keld Simonsen. Keld Simonsen forudser at Danmark på længere
sigt kommer ned på nivau med andre skandinaviske lande, fx har Norge blot ca.
400.000 registrerede domæner.

Det er simpelthen i bedste tilfælde udtalelse imod bedre viden, eller fordi DKUUG ikke mere har viden om hvordan domænemarkedet hænger sammen.

Jeg forventer at vi inden 2010 har 2,6 mill .dk domæner..

Nåh ja, DKUUG, ved i hvorfor Norge kun har ca 400000 domæner? FORDI MAN SKAL VÆRE NORSK VIRKSOMHED OG HAVE NORSK CVR NR FOR AT EJE ET!

*Ekstra bryderier og muligheder for fejl*

Det ekstra forhandlerniveau er unødvendigt – det har de mange års drift hos
dk-hostmaster vist. Hvis man ønsker yderligere service, kan man under den nuværende
ordning købe sig til det. For mange vil det obligatoriske ekstra forhandlerled
blot betyde en ekstra kilde til fejl. Disse kan være mangeartede, såsom email der går
galt, betalinger der går galt. fejlagtige fakturaer, ansvarsfordeling, rettigheder
til domænet, forsøg fra en forhandler på at forhale eller blokere flytning, mm.

Der er ingen extra kilde til fejl. DU skal under alle omstændigheder have noget DNS tilknyttet, det gøres ved din registrar, du kan se det i whois, og det er dotDK der reloader dk. zonen. INGEN EXTRA FEJL. FUD!

Fejlagtige fakturaer? COME ON!Det kan i da ikke mene seriøst?? FUD!

Rettigheder til domænet?? FUD!

Det forekommer derfor DKUUG at den nuværende model er såvel konceptuelt
som praktisk overlegen.

*Baggrund for anbefalingerne*

DKUUG kommer med denne advarsel på baggrund af at vi interesserer
os indgående for det danske internets ve og vel. Det var DKUUG der startede
det danske internet i 1983, og vi oprettede dk-domænet i 1987,
og drev dette indtil 1996. DKUUG stod for navneaftalen, hvor vi undgik underdomæner som
co.dk, ac.dk og or.dk, – en model der siden bredte sig til de fleste lande i verden.

Ting har ændret sig meget siden da. Men for det historiske forløb er der ingen tvivl om DKUUG har spillet en væsentlig rolle, og tak for det. Fik i ikke også en klat penge for besværet?

Vi kommer med udmeldingen fordi dotDK har bedt os om at komme med en støtteudtalelse
til dem, og vi har så bedt om at man kunne undgå forhandlerne, hvilket de har afvist.
Vores analyse har så ført frem til at vi må komme med denne udmelding.

Modellen er bygget op omkring registry-registrar. at bede om at fjerne registraren er som at skyde sig selv i foden… Med et atomvåben.

Vi ser også bla. af en spørgeundersøgelse på version2.dk at der er udbredt
modstand mod at give dotDK administrationen af dk-domænet. Vi kan ikke se den store
opbakning i det danske internetsamfund til dotDK, tværtimod ser vi massiv modstand mod det.
Vi opfordrer derfor IT- og Telestyrelsen til at omgøre deres beslutning..

Uvidenhed og mangel på vilje til at lære nye ting kan være farligt i længden.

Jeg frygter uvidenhed mest af alt i verden.

  1. Lars D

    August 12, 2008 at 7:54 pm

    Smukt skrevet. Hvis jeg ikke allerede havde meldt mig ud af DKUUG, så ville jeg gøre det nu.

  2. Bill Ebbesen

    August 12, 2008 at 8:07 pm

    Meget godt skrevet. Jeg kan kun give dig fuldstændigt ret. Det er utroligt som denne debat er gået over og blevet “følelser og fornemmelser”, FUD og direkte løgnagtigheder – i stedet for sund konkurrence og “best man for the job”-filosofien.

    Men okay, det er jo også irriterende når der er nogen der fortynder nyhederne med fakta, gud forbyde det!

  3. keld Simonsen

    August 12, 2008 at 8:49 pm

    Hej Peter!

    jeg det er rigtigt at der kan være elementer af FUD i DKUUGs udmelding. Men det kan være svært andet, vi kan jo ikke sige præcist hvad fremtiden bringer.

    Vi kan bare sige at DKUUG ikke har nogen økonomiske interesser i emnet, vores interesse er udelukkende vores medlemmer og hvad vi mener er det bedste for samfundet.

    FUD bruges vist mest som en bevidst taktik i en magtkamp. DKUUG har ikke haft nogen aktier i denne eagtkamp – men vi er på vej med en ansøgning om medlemsakb i DIFO.

    Vi er bare oprigtigt bekymrede over hvad der vil ske for det danske internetsamfund. Vores analys siger at det her vil gå galt. Så er det vel på plads at advare? Og vi er jo ikke alene om at synes det her er problematisk.

    Så vidt jeg kan se er det kun forhandlerne af domænerne, som er en tydelig gruppering der går ind for det nye system. Det er også dem der står til at tjene på arrangementet, så det kan jeg godt forstå, nærmest alle andre agenter står til at tabe på det her.

    Nogen bemærkninger:

    de flestedomænebrugere i Danmark har kun et eller få .dk domæner, det med at have flere .com, .org og .info domæner er ikke normalen. Og desuden går meget vel via betalingsservice, så det er normalt ikke noget problem.

    De 45 kr fra dk-hostmaster er en detail-pris, ikke engrospris.

    Du kommer ikke ind på det store problem at 1.000.000 danske domæner skal finde ny domæneregistran.

    Ja, der er andre forhold i Norge ader gør at der er færre domæner, men shared-registry er en af årsagerne, IMHO.

    Alle fejlkilderne er nogen som jeg selv har oplevet, eller har hørt andre opleve. Og som en analyse siger ikke ville være til stede i – eller kun i langt mindre grad ved sole registry.

  4. MamaTux

    August 12, 2008 at 9:51 pm

    *klap klap klap* – altid rart med en tilbagevisning af FUD.

    DKUUG som medlem af DIFO – har DKUUG ikke fået afslag en gang?
    Jeg finder det interessant som DIFO pludselig udvider medlemsskaren. Hvis DKUUG har en ansøgning inde der, så har DKUUG vel også en interesse i den magtkamp som Keld snakker om?

  5. Svenne Krap

    August 12, 2008 at 10:00 pm

    Som jeg ser der er pro-folkenes primære argumenter:
    1) Billing et sted fra.. well, har man ikke altid kunnet sætte betaler
    2) Een kontakt (ens udbyder), ringer de fleste folk ikke direkte til deres udbyder?

    Personligt kan jeg se en enorm fordel ved single-registrar modellen. Hvis domænet skal flyttes sætter man redel igang, logger ind hos dk-hostmaster, godkender og færdig. Hos alle de shared registry tld’er jeg har kigget tager det dage og der er mange muligheder for det går galt..

    Som domæne-ejer er jeg (og mine kunder) pænt ligeglad om domænet bliver registeret fra time-til-time. Men transfer er kritisk, både mht til tidsplan og fejlscenarier.
    .eu er ikke helt så horribelt som .org, men stadigvæk langt fra så strømlinet som .dk.

    For mig betyder det alt, for andre er det måske ligegyldigt…
    Desuden er det for mig et slående argument at vi ved hvad vi har og for mig som slutbruger, virker dk-hostmaster fantatisk.

    Kort sagt ser jeg ikke nogen åbenlys forbedringsmulighed ved at skiftet til dotDK, men der er en større risiko for der går ged i det.. det er der altid når der bliver skiftet it-system (eller næsten enhver anden form for system).

  6. Peter Forsberg

    August 13, 2008 at 1:15 am

    Kære Keld,

    Jeg har et simpelt spørgsmål; Hvad bygger du dine ‘fakta’ omkring hvad der er normalen ift. ejerskab af domæner under forskellige TLD’er, på?

    Til Svenne Krap:
    Du har ikke helt ret i dine observationer, for mig at se;
    Jeg tror at der er størst jubel over, at dotDK vil oprette kriterier for suspensation af typo-squatting domæner, så man som domæneejer ikke behøver at gå til et klagenævn i første omgang, men i stedet kan gøre det til typo-squatterens problem. Det kan virke meget selvtægtspræget, men jeg er af den overbevisning, at sådan som forslaget er udlagt, vil det gøre væsentlig mere gavn end skade. Med mindre man er typo-squatter.

    I øvrigt er jeg dybt uenig i, at DK-Hostmaster leverer en fantastisk løsning til mig, som slutbruger. Jeg synes at deres selvhjælpsystem er dybt åndssvagt (og ikke helt uvæsentligt uintuitivt) og iøvrigt vildt usikkert; en offentlig tilgengælig user-credential og en 4-cifret pinkode, og så er du klar til at anmode om sletning af domæner – måske ikke helt nok til at den er gal, men nok til at det er kritisabelt.
    Derudover er jeg også træt af at skulle aktivere domæner og vente på, at de rent faktisk pushes. Jeg er klar over, at man kan påpege, at det er en sikkerhedsforanstaltning, men jeg er ikke helt sikker på effektiviteten.

    En anden ting, som du i mine øjne misforstår, og som også vedrører kvaliteten af DK-Hostmasters slutbruger-løsning, er at man kan betale fornyelser ved registrator, og ikke ved sole registry, uden at domænet skal være overdraget til din registrator. Hermed eliminerer du jo fx separate fakturaer fra DK-Hostmaster, som skal opfølges via deres halv-irriterende selvbetjeningsløsning. Igen kan man argumentere for sikkerheden i dette, specielt ift. registratorer med onde intentioner, men igen, sådan som jeg har forstået det, så vil dotDK indføre et reelt demokrati blandt brugere og registratorer, så det ikke som nu, enevældigt besluttes hvem der kan være registrator eller ej.

    I øvrigt argumenterer du for dotDKs sag, når du taler om transfer; dotDK ville fx have viljen og evnen til at håndtere registratorer, som forhindrer og forsinker transfers, ofte til egen vinding, jvf. ovenfor.

    Mange af mine argumenter er indrømmet ret subjektive, men igen, for mig at se handler det om at tænke fremad og erkende, at bare fordi tingene kører, så kører de ikke nødvendigvis perfekt. Igen runder vi området sikkerhed; DK-Hostmaster er jo kendt for at være notorisk langsomme, og med dotDK kan vi med stor sandsynlighed se frem til DNSSEC (i lyset af de seneste skærmydsler med DNS cache poisoning ser dette ud til at være fornuftigt).

    Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg selvfølgelig også har betænkligheder omkring en forestående transistion, men disse bygger hovedsageligt på uvidenhed.

  7. Marianne O.

    August 13, 2008 at 3:24 pm

    Når man nu gang på gang oplever problemer med alle andre domæner end .dk domæner, så er det MEGET svært at se det smarte i at gå over til det andet system…. Jeg har nu ventet omkring 5 uger på at få flyttet et .com domæne (jeg venter stadig).
    Jeg håber virkelig DK Hostmaster kommer til at beholde håndteringen af dk-domæner – og det er udfra egen erfaring, jeg har den holdning – ikke uvidenhed!

  8. peter.makholm.net » Citattjeneste

    August 25, 2008 at 9:28 am

    […] Nogle burde lave en citattjeneste, jeg er helt gået glip at følgende guldkorn: det er rigtigt at der kan være elementer af FUD i DKUUGs udmelding. Men det kan være svært andet,… […]

Comments are closed.