Synes efterhånden at jeg gentager mig selv ret meget omrking dette emne, så hermed et forsøg på at opridse hvordan proceduren der er indarbejdet igennem mange år for nyindførelse, eller reintroducering af et TLD sker (og også lidt personlige holdninger om nogle af dem).

Først skal man bruge et nyt TLD, eller også reintroduceres et.. De sidste par år kan nævnes at dette er sket med: .eu, .tel, .me, .so, og .xxx (og sikkert også nogle jeg har glemt)

Nogle er ccTLD’er, nogle er sTLD’er, fælles for dem er at det kan give et billed af det normale der sker omkring hvordan det gøres:

TLD’et ansøges eller overdrages, eller et nyt land opstår ud af tidligere samlinger .. Faktum er at nogen beslutter at der skal være et nyt TLD (som feks du kommer til at læse meget om i 2012, især omkring 12 januar -> 12 april og 1. maj) og formentlig vil vi se de første nye gTLD’er i den forbindelse i 2013… Ud over det har de hollandske antiller fået nye ccTLD’er da de ikke længere er en “nation”.

Lad os kalde det for .tld for eksemplets skyld, så roder vi ikke opgaven om beskrivelsen sammen med for mange følelser.

.tld skal nu igennem nogle faser, dette er af flere hensyn, jeg vil prøve at forklare lidt om de forskellige fasers hensyn så godt som jeg nu kan, ellers må i spørge i kommentarene :)

Sunrise

Trademark owners bliver så sure hvis jens på 14 år samler deres domæne op førend de har fået ret og mulighed til at afværge det først. Derfor har det været en generel praksis at give en sunrise periode. I sunrise perioder har man adgang til at komme først i køen hvis man har et varemærke, typisk deles de lidt op i klasser, men kan også bare bestå af en sunrise, som er varemærker (generelt). Disse varemærke ejere har så ret til at udveksle et bevis på ret, med et domæne, ganske vist til en typisk højere pris end normalt, men der indgår også en del arbejde med IP (interlektuel property) clearinghouse eller diverse advokat hensyn, som fordyrer processen betydeligt.

Yderligere mere skal ejeren af varemærket så hvert år forny domænet til X antal kroner (normalprisen).

Gevinsten her er, at varemærkeejeren, hvis han ønsker det, kan vælge at beskytte sig imod domainers og domænehijacking, men han kan også lade være, men generelt har de muligheden, og dette er noget man har krævet at få fra diverse varemærkerettighedshavere…

Bagsiden af medajlen er at det koster typisk omkring 1000-2000 pr varemærke, + løbende udgifter for domænet pr år.. hvis en domainer fiskede domænet, så koster det nemt en advokatregning på 30000 kr og en klageprocedure (som i Danmark for .dk er ret billig, men for udenlandske TLD’er kan være meget bekostelig). Logikken er altså at det kan betale sig at få dem “lukket” i sunrise, hvis ens domænepolitik siger at man vil kontrolere bruget af ens varemærke.

Landrush

Landrush er et sjovt begreb, for der er alligevel ingen domæner der flyder i land og de står heller ikke i kø… Man har, som jeg forstår det, valgt at lave landrush perioder fordi man i visse tilfælde har ting som ikke er beskyttet af sunrise (da man ikke har, eller ikke kan opnå varemærke beskyttelse, dette er feks et stort problem herhjemme), men som man godt ville have mulighed for at kunne erhverve under andre forehold. For at begrænse hamstringen vælger man typisk en forhøjet pris, i visse tilfælde tillader man flere ansøgninger på samme domæne, med evt flere ansøger til følge hvor man så på en eller flere måder finder en ejer af domænet. Personligt er jeg ikke så superglad for at lave det til et pengeræs, da jeg personligt mener at dette kan udløse de forkerte ejere af visse domæner, jeg er langt mere til noget “bevisførelse for tidligere aktivitet under andet TLD” som argument for at få et givet .tld, og så tildele på baggrund af aktivitet.

GA

.. eller, generel availability, almindelig frigørelse til salg, er så tidspunktet hvor man lukker sluserne op for almenheden. Hvis TLD’et tillader det i deres regler, kan så alle købe et domæne under dette nye, eller reintroduceret .tld.

Her kan det være smart at spille på flere heste hvis man har et domæne man virkelig gerne vil have, da hver enkelt registrar har et begrænset antal forbindelser og adgang, og hvis de har mange kunder er du måske langt nede på listen.

Hvis vi nu levede i en lidt perfekt verden, så stoppede vi så her, men desværre er der nogen der begyndte på nogle små finlurligheder, som jeg bestemt ikke er glad for

De spærret

Visse TLD’er opretholder diverse spærrelister over domæner, dette kan være bandeord (.so) eller referencer til historiske begivenheder / personer som man ikke ønsker at tale om, eller som kan være forbudt at tale forherligende om (.de og .fr). Men det kan også bare være nogle som en regering har besluttet at man pt ikke lige ved hvad man skal gøre med (.eu) eller bare nogle som man bare ikke lige har lyst til at sælge.

Af disse hvor man effektivt forsøger at cencurerer nettet, finder jeg jævnt problematisk.. Det tager typisk år, eller årtier at få ting frigjort fra disse spærret lister, og bare fordi man forbyder et domæne betyder det ikke at folk ikke skriver om det på nettet eller stopper med at bande (!)

De reserveret

Visse domæner kan være reserveret, måske for evigt, her kan man typisk finde tobogstavs CC, feks dk.tld, se.tld osv.. Men findes der ikke en regel imod at sælge domæner under 3 bogstaver kan man senere komme ud for at domæner som er solgt pludselig bliver til landekoder. Der kan også ligge et ønske om at forhindre folk i at lave “third level tld’er”, feks co.dk og org.uk osv under vores nye .tld, så vi spærre feks gov.tld, co.tld (er også colombia..) og org.tld med flere.

Disse bliver typisk ALDRIG frigivet.

Auktionerne / specielt salg

Og her knækker filmen så, man vælger at tilbage holde domæner, med “gode navne” for senere at sælge dem til en præmium pris. Dette er noget registry’et laver for typisk at lave grundfinanciering af deres operations, feks er t.co og o.co blevet solgt på sådanne auktioner/præmium kontrakter (kan også være uden penge, men med aftale om exponering). Specielt slemt har det været under .me og .co.. Jeg er bestemt ikke en fan af at se et registry sælge “high value” domæner til højeste pris, jeg er derimod glad for at se TLD operatører som kræver en “plan” for brugen af et “high value” domæne, og hvor man indgår en kontrakt om brugen af det de første feks 3 år, hvor man ved ikke at overholde kontrakten mister domænet uden yderligere bemærkninger. TLD’er som bruger den sidstenævnte metode er typisk TLD’er som ønsker en mere positiv profil af deres TLD, og som på denne måde ønsker at fremelske gode stabile websites med meningsfyldt indhold og ikke bare sedo skrammel.

Hvad har vi så glemt?

Mange ting, feks glemmer folk at fornye deres fine sunrise domæner, og de havner så direkte i problemer ved år to. Vi har heller ikke taget specielt hensyn til om varemærkeindehavere har en domænepolitik, nogen forsvare sig med næb og klør (LEGO feks, de har en kronisk frygt for dårlig omtale, dårlig pr og salg af kopiprodukter), andre derimod, jeg mener bla BMW har, valgt at ignorer “misbrug” af deres varemærke i forbindelse med domæner med mindre der er direkte andre årsager til at interessere sig for det.

Som sagt, så vil der næste år, og i 2013 blive snakket meget om nye gTLD’er, i praksis snakker vi om et sted mellem (formentlig) 500 og 2000 nye TLD’er som introduceres, mange af dem vil være brand ejere som feks LEGO som erhverver sig .lego (du vil nok ikke kunne købe et .lego, men mindre LEGO ser noget i deres krystalkugle som de hidtil ikke har kunne finde), og byer som søger om feks .berlin og .london og .nyc, typisk igennem en privatejet virsomhed som har byens velsignelse til at drive det.

Ud over det vil vi også snakke om et .now, .shop og .site og andre generiske navne.. og debatten vil også falde omkring et .gay og .god, begge er meget problematiske, feks.. hvem skal have lov til at køre et .god? Det muslimske trossamfund,det jødiske trossamfundet eller den katolske kirke?

Fælles for denne diskution, og det som hedder nye gTLD’er er, at der bliver SÅ mange af dem, så domainers ikke kan købe det hele (rigtig god ting) værdien af et domæne vil falde (min påstand, defineret efter udbud og efterspørgelse), og domainers derfor vil se deres invisteringer skrumpe til ingenting (også en god ting), og som følge af det vil vi se det sekundære marked falde i værdi (sedo og andre landingpages pis).

Det vil også betyde at alt det som er nævnt overfor om sunrise og landrush vil blive udvandet, varemærker vil skulle vurderer om det ikke er på tide at lave en domænestrategi, som er en meget bedre løsning end at købe i blinde, og dette vil dermed også tvinge folk til at vurderer formålet af deres nuværende domænebeholdning.. Dette er også en god ting..

… i øvrigt, mit eget gæt på hvor mange ansøgerne på nye gTLD’er der bliver indsendt i perioden 12 januar til 12 april er : 5592

Dette er af mange i branchen betragtet som et meget højt tal, og folk gætter normalt vildt omkring de 3000.

Svaret på det spørgsmål kommer 1 maj 2012, når ICANN offentliggøre listen af ansøgninger, jeg håber lidt at jeg ikke vinder de 8 flasker whisky…

Endnu engang må jeg opdage, ved tilfælde, at procedure og information til vores kunder ændres

Informationen er svær nok at forstå for fru Jensen, men nu skal hun også åbne en PDF når hun køber et nyt domæne, førend man finder ud af man rent faktisk skal aktiverer domænet..

man har nemlig valgt at flytte informationen fra selv emailen, som nu ser sådan her ud:
Til Larsen Data ApS (LDA377-DK)

Vi fremsender hermed ordrebekræftelsen for domænenavnet
XXXXXXXXX.dk vedhæftet i PDF-format.

BEMÆRK: Du skal bruge Adobe Acrobat Reader for at kunne se og printe
vedhæftede ordrebekræftelse. Hvis du ikke har Adobe Acrobat Reader,
kan du hente programmet her: http://get.adobe.com/dk/reader/

Med venlig hilsen

DK Hostmaster A/S
Kalvebod Brygge 43, 4
1560 København V
Tlf.: +45 33 64 60 60
Fax: +45 33 64 60 66
E-mail: info@dk-hostmaster.dk
www.dk-hostmaster.dk
CVR-nr.: 24210375

… og ind i en pdf af ordrebekræftelsen/aktiveringsbrevet… Hurra, nogen der vil vædde med mig på hvilken NEGATIV effekt det har på antallet af aktiveringer?

… er jeg den eneste der er lidt træt af den nuværende debat om NEMid og dets fortrineligheder set fra maren i kærets vinkel, krydret med tekniknørdernes frustration over modellen der er valgt?

Der er to emner, vælg den ene og blev ved det.

Naturligvis er succesen betinget af at Karen Maren kan bruge sin NEMid, men at drukne teknikkernes spørgsmål og bekymringer i “tilfredshedsundersøgelser af testpersoner som godt kunne finde ud af at vende papet rigtigt” er bare så trivielt og ørkesløst..

Vi ved nu alle at NEMid ikke er en digital signatur, at de ikke overtræder loven (fordi de er ikke UNDERLAGT loven) og det er noget forsinket makmærk som skal tjene laveste fællesnævner..

Hvis NEMid var så skidegodt, så vil jeg forslå DanID gik ind og garanterede imod misbrug, feks mindre virksomheder der ikke er dækket af bankernes ansvar om brug af netbank, men hvor den mindre virksomhed skal tegne en selvstændig forsikring for at dække evt tab imod indbrud i netbanken via nøgle misbrug..

…men DanID yder ikke en sådan forsikring, og det er der jo nok en grund til….

Selvom man skal være glad for at der sker ting, og man skal være positiv, så kan jeg ikke lade være med at knytte en del spørgsmål til http://www.internetdagen.dk/

1) Hvorfor skal man lave sider i flash i dag, vi er ude af den tidsalder?
2) Hvorfor kan jeg ikke se hvem arrangøren er, jeg ved det godt, men jeg kan ikke se det på siden?
3) Hvorfor skal det koste penge?

.. Men ud over det, så er jeg da glad for at se at DIFO rykker lidt..

… skal vi ikke diskuterer et .CPH?

“Den personlige unikke kode kendes kun af borgeren, og det vil ikke umiddelbart være teknisk muligt for DanID at genskabe eller fremfinde borgerens personlige kode.” – IT- og Telestyrelsen

Uenig

snippet fra DanID

Hvad sker der hvis den centrale server går ned?

DanID er en del af PBS, og netop PBS er vant til at have en omverden, der stiller de højeste krav til tilgængelighed og oppetid. Faktisk har vi en oppetid på vores systemer, der er meget tæt på 100 %. Det vil selvfølgelig også gælde for de centrale DanID servere.

Kommentar:

javel, det er derfor vi i online internet handel frygter og håner PBS under hver enkelt af de patchmandage og spontane fejl i dankort systemer, hvor de gang på gang beviser at de ikke er i stand til at opretholde et redudant system med nøjagtig angivelse på hjemmesiden om lortet virker eller ej, fordi medarbejderen der skal opdatere hjemmesiden med fejlen, ikke kan tilgå siden.. og opdateringen er manuel.

#FAIL! og jeg er så TRÆT af de farvede holdninger om PBS er det sidste nye siden vådt vand og de bedste til opgaven siden forskåret rugbrød.. PBS er en omvandrende katastrofe, og DanID bliver det sidste søm, længe leve DanID.

Ses vi til DanID info møde d. 10 maj på ITU?

Info kan findes her

DIFO har netop sat en høringsprocess igang vedrørende DNSSEC (ud over høringen om typosquatting som har frist til 11. Maj) så har denne høring også frist til 11. Maj, og er også en revision af de generelle vilkår. Sagt med andre ord. 7 dages høringsfrist. Hurra!

Set ud fra et demokratisk synspunkt finder jeg det betænkeligt at der er to høringer i gang, begge med formål at ændre de generelle vilkår, men med forskellige dokumenter og revisioner.

Jeg vil i dette blogindlæg derfor fokusere på: http://www.difo.dk/fileadmin/user_upload/documents/generelle_Vilkaar/Generelle_vilkaar_udkast_DNSSEC.pdf og ikke http://www.difo.dk/fileadmin/user_upload/documents/generelle_Vilkaar/Generelle_vilkaar_udkast_april_2010.pdf

I forbindelse med DNSSEC har man tilføjet tilsyneladende 3 ting:

§ 2:
Ved DNSSEC forstås en teknisk sikkerhedsfacilitet, der ad kryptografisk vej og på grundlag af internationalt anerkendte standarder mindsker risikoen for, at svaret på en DNS-forespørgsel kompromitteres under afviklingen af processen.
Ved Nøgleansvarlig forstås den fysiske eller juridiske person, som registranten har bemyndi- get til at håndtere transaktioner, som indebærer ændringer i opsætning og indhold af krypte- ringsnøgler for DNSSEC.

§ 5.2:
Når ovenstående betingelser er opfyldt, registrerer DK Hostmaster, at registranten har skiftet internetudbyder. Ved redelegering af et domænenavn med tilknyttede DNSSEC-nøgler vil DNSSEC-service som hovedregel blive afbrudt, indtil registranten har angivet en ny nøglean- svarlig og nye nøgler, og DK Hostmaster har registreret den nye nøgleansvarlige og de nye nøgler.

§ 10:
DK Hostmaster påser, at de krypteringsnøgler, som DK Hostmaster genererer til brug for DNSSEC på .dk-zonen, er valide og annonceres korrekt. Ansvaret for registrantens krypte- ringsnøgler og håndteringen af disse påhviler registranten.
Det påhviler registranten selv at:
• • • •
generere sine krypteringsnøgler til brug for DNSSEC fremsende den offentlige nøgle af det genererede nøglepar til DK Hostmaster publicere nøglerne i DNS og sikre nøglerne mod kompromittering.
Brugen af DNSSEC indebærer derfor ikke en udvidelse af DK Hostmasters ansvar for rigtig- heden af DNS-oplysninger.

ad §2:
DNSSEC defineringen kan vi jo ikke rigtig sige noget til, men nøgleansvarlige bliver jeg nød til at kommentere.

En nøgleansvarlig findes i dag ikke på de godt 1000000 .dk domæner der findes, og udnævelse af en sådan, skal tilsyneladende ske ved en bemyndigelse af registranten, dvs. registranten skal personligt, eller hvertfald ved udlevering af sin adgang til dkhm hjemmeside, give nogen adgang til dette.

Resultatet bliver, uden tvivl, et af to onder. 1) DNSSEC bliver aldrig stort her i lille Danmark. 2) Kaos med support.

ad 5.2:
Redelegering udsletter så samtidigt nøgle, og nøgleansvarlig, så jeg formoder at nøgleansvarlig også kan godkendes og sættes i redelegerings fasen så vi slipper for flere unødige procedurer?

ad 10:
Det påhviler ikke registranten, men den nøgleansvarlige, at nøglerne er korrekt. i sidste ende bliver dette til registranten, men nu har man lavet rollefordeling til en nøgleansvarlig, så ville det også være smart at benytte sig af denne.

Yderlige bemærkninger til generelle vilkår:
§6
beskrivelsen af priserne bør ikke indgå i de generelle vilkår, men på et seperat prisblad.

§6.3 er ikke korrekt, fremtidligt betalinger tilfalder betalings kontakten, eller af den som registranten har markeret som betaler.

§ 8.3.5 “DIFO ́s beslutning kan ikke indbringes for Klagenævnet for Domænenavne, men kan indbrin- ges for de almindelige domstole.” Javel ja.. Hvor kom den regel fra, hvad er defineret ved sikkerheds hensyn, og hvorfor tror DIFO at loven ikke gælder for dem?

Der undres også en del over over i Kødbyen, at der tilsyneladende er så meget brug for ansvarsfraskrivelsen OG typosquatting reglerne… Men det kan vi komme ind på senere.. Offentlighedsfasen og information om DNSSEC finde der intet af på DK-Hostmaster.dk (prøv selv at søge efter “DNSSEC” her: https://www.dk-hostmaster.dk/soegning)

Vi har tilføjet 46 nye TLD’er, fortrinsvis ccTLD’er på GratisDNS.dk de sidste 15 dage.

Altså, ikke i DNS der har vi 126 TLD’er, men TLD’er du kan købe domæner under.

Første spørgsmål må være, kan vi bruge det til noget?

Svaret må være ja, vi er en del af et globalt samfund, mange af vores virksomheder er på eventyr i udlandet, og vi har også brug for kvikke smarte alternativer til det lidt overbefolket .com og det retsløse .dk

Ud af de 46 vi har tilføjet vil jeg trække et par frem som efter min mening skiller sig væsentligt ud, men her er den komplette liste..

.io .ro .gg .je .ir .hk .gr .hu .lv .ki . kz .lc .ms .mu .mw .na .nf .pk .ps .ug .cz .me .nl .lu .lt .si .to .tl .us .ws .asia .name .cc .in .de .pro .it .es .as .at .li .ch .pl .tv .fm og .dj

.io
Et eksempel på et tld som også har en betydning indenfor teknik. Vil kunne tiltale folk med teknisk baggrund.

.na
Sjovt af to årsager, 1) Det er pissedyrt, 2) prisen gør det .. ehm.. not available.. :)

.me

Er udråbt af hele domænebranchen til at være det personlige domæne, .me, fordi det handler om mig. de fleste af de rigtige gode generic domæner under .me er dog på auction, men der er stadig masser af muligheder for at vælge en god personlig hjemmeside under dette ccTLD.

.de

Verdens største ccTLD. Et stort marked, og et eksempel på et TLD som mange danske virksomheder har interesse i.

.pro
.pro gTLD’et er en af de spændende lidt glemte generic TLD’er som vi har prøvet at tage lidt frem af skuffen.

Pro TLD’et er tiltænkt professinelle, dvs, folk med en uddannelse, feks, tømremestre, advokater, firma’er osv. dvs, du skal have noget papir på du er en professionel udøver af dit værk.

.as
Selvforklarende, det er ikke fordi vi har en forkærlighed for American Samoa, men fordi det unægteligt er en del af identiteten for danske og norske aktieselskaber, og også er brugt af disse såfremt .no eller .dk i deres firmanavn er optaget.

.fm & .dj
Er begge eksempler på ccTLD’er, som har en klang ind i musik/online media verden, og som kunne bruges til at give signalværdi om hvad man er.

Jeg kan mærke at det er ved at være tidspunkt til mit første rigtige møde med apple care’s supportafdeling, og det nu er på tide at jeg får en ægte erfaring på forskellen mellem god og dårlig support fra Apple’s side af.

Vi har rigtig mange Apple produkter, og er, i beskedenhed, i forhold til firma’et størrelse, en god kunde.

Ikke distro mindre sidder jeg nu med en hønen og ægget problemstilling, som udelukket kan henføres til dårlig support og uvilje fra Apple’s side af.

Haves: 1 stk iPhone 32GB 3GS, defekt, smider 33% af opkald. Dette er verificeret af Genius Bar i Santa Monica, USA, som har anført at telefonen er “eligible for replacement”.

Telefonen er købt i australien, og har udviddet applecare protection, den er købt 27 juni 2009. Den låst op 100% af apple store i Sydney, og er helt uden operatørlås. Telefonen er lovlig, har aldrig været jailbroken eller deslige.

Apple DK vil ikke ombytte telefonen, da kun Telia og Tele2 må det i Danmark (klart en uvilje mod at hjælpe, end et specielt servicemindet forhold).

Apple US kan ikke hjælpe da de kun har AT&T iPhones.

Apple AU vil kun ombytte i Australien.

Såh, hvor er den gode service Apple? eller prøver i bare at ligne Dell?

… just hjemkommet fra det “store” typosquatting og domæneskik møde.

Nu skal jeg sige noget positivt.. være glad for at vi flytter os, og at der er håb for ende af tunnelen. at vi mødes positivt med en domæneadministration som vil samarbejde med os almindelige mennesker, domæneejerene og registratorerne. Det er hvertfald illusionen..

… selve setupet har jeg set før, jeg sidder pludselig i Lissabon i mit hoved.. Anders sidder ved siden af mig.. Folk råber, det gør de ikke i København, noget forstyrre min drøm.. eller, Nej, det er det samme, det er “Just be nice” der taler.. Jeg bliver forvirret, er det her et dejavu?

Der tales pænt, folk smiler, men man har fornemmelsen af en kløft, dels en kløft imellem de mange advokater og de mange tekniske folk.. De taler ikke samme sprog, de forstår ikke samme sætning ens.. Hvad er et aktivt domæne, juristen forklarer.. Teknikken spørger igen.. Der svares igen.. Der spørges igen.. Det samme spørgsmål.. Det samme svar.. Intet svar.

Juristen gennemgår sager som hun mener viser en rød tråd igennem domæneklagenævnets fortolkning af domæneskik, ting værdilades, men værdien, og en reele hensigter er sværre at forstå for teknikkerne.. Værdi er lig med penge, hvor mange penge? Eller er det metaforisk værdi?

Der er ikke forståelse.. Jeg sidder pludselig igen i Lissabon i drømmen, eller er det reelt et mareridt, jeg kan stadig se Bob fra EURid der prøver at forklare masserne at man skal bare opføre sig pænt, så skal det nok gå med det nye .eu domæne.. på samme måde ser jeg at Mads Bryde Andersen forklare at det ikke er et problem at skifte email adresse, selv på tusindvis af sites, det er ikke et kriterium for kritik.

EURid skiftede stil efter Lissabon mødet, og lavede to advisory boards, et teknisk, og et politisk, jeg arbejder i det politiske advisory board for EURid.

Bob arbejder ikke mere for EURid, og har i en årrække ikke haft direkte kontakt til registratorer.