Hip Hip hurrraaaaaa!
I dag er det 5 år siden at der var landrush på det europæiske domæne .eu.
Det er for mig en fantastisk dejlig tur tilbage i historien, hvor først et nyt ccTLD der kom skævt fra starten, rettede sig op og nu er for mig et af de bedre eksempler på kommunikation et registry og dets registrars, og med en fin profil og pænt image.
For at blive ved d. 7. april 2006, så kan jeg huske hvordan vi bogstaveligt talt pakket kontoret sammen og tog tilflugt på en hemmelig café på vesterbro. Hvordan vi sad under landrush og kæmpede med at holde øje med logfilerne og hvordan vi langsomt, men sikkert fik sikret vores kunders domæner. .eu var mit eget første landrush TLD, og også lidt skylden for at vi kun en gang siden har lavet landrush.. det er ufatteligt hårdt.
I mellemtiden med at vi var på den “hemmelige” café, fik vores daværende kontorfællesksab besøg af folk der mødte op med penge og gerne ville købe eu domæner, telefonen ringede.. der var gang i den..Jeg savner lidt de tider :)
I dag er .eu et ccTLD baseret på shared registry modellen, det har det i øvrigt været hele tiden.. Du kan ringe til dem, de svare også på dansk, ligesom dk-Hostmaster der er et sole registry. EURid kan også hjælpe dig og flytte dit domæne såfremt dit samarbejde med din valgte registrar bliver for fastlåst, ganske som et sole registry. Forskellen er bare, det giver mening at brande sig med et .eu domæne, som virksomhed hvor man ønsker at være europæisk “lokal”.
Efter landrush, som desværre ikke var helt uproblematisk for alle, og et ICANN møde i Lisabon (mit første ICANN møde), besluttede EURid at tage skeen i den anden hånd og nedsatte to advisory boards. Det ene advisory boards opgave var af teknisk karakter, og formålet var at tilrette EURid’s tekniske systemer så de bedre kom i overensstemmelse med registrars forventninger, men også som et prøveforum for nye tekniske løsninger som stadig var under udvikling og som man manglede input på.
Det andet udvalg der blev dannet var Registrar Advisory Board, hvor jeg selv er aktivt medlem. Boardet funktion er at udveksle meninger med EURid’s bestyrelse, især omkring marketing, profilering og til tider også sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Som .eu registrar kan du også møde op til en af de mange regionale frokoster, hvor EURid giver en kort opdatering og gennemgang af nye tiltag, bla baseret på de to advisory boards arbejde.
Jeg er rigtig stolt af at være EURid registrar, og endnu mere stolt og glad på deres vegne overfor deres problemløsning de har gennemført på disse 5 års levetid.
EURid var vært ved det 38. ICANN møde i Brussels sidste sommer.. i den forbindelse deltog jeg også i en del videosekvenser omkring feks spørgsmål, dog er det mest morsomme fraklipene :-)
Dem kan du se her, god fornøjelse :)
http://www.youtube.com/europeanregistry#p/c/88375C06E7BAD5A2/0/_pybox2I_ZU

4 Comments
Ja – meget er der sket. og mange penge er skiftet hænder TIL registrars hænder. Jeg har til gengæld svært ved at set et eneste eksempel på det modsatte. Jeg kender rigtigt mange firmaer. Jeg kender til gengæld ikke et eneste firma, der havde brug for et .eu domæne. Ligesom jeg ikke kender et eneste firma, der har brug for et .xxx-domæne. Jeg mener virkelig JEG KENDER IKKE ET ENESTE FIRMA. Jeg kender til gengæld rigtigt mange firmaer, der følte sig TVUNGET til at anskaffe sig domæner.
Drop venligst de flinke opdateringer og lad realiteterne skinne igennem.
Det sgu sjovt du siger du ikke kan komme i tanke om et eneste firma der havde brug for et .eu domæne.
Nets a/s hjemmeside står mig nemlig lidt tydeligt på den liste..
.. og ellers har EURid lave lidt oplysning om folk der har eu domæner her: http://www.youtube.com/user/Europeanregistry#grid/user/F11CF0573FA5EBE7
Jeg har selvfølgelig en lang liste over kunder som bruger .eu domæner, men den kan du jo stikke forbi og se hvis du er villig til at se realiteterne lidt i øjene.
Givetvis er der også en stor del eu skeptisme i Danmark, jeg er lidt i tvivl om det er på det som er grundlaget for dit reaktionsmønster, altså en politisk “jeg kan ikke lide EU systemet, så derfor kan jeg naturligvis ikke lide .eu”.. men det kan du jo fortælle mig over en kop øl en dag :)
… ang .xxx, har du prøvet at søge på porno på google? Hvis ikke andet, så bare en gang for at se hvor mange resultater det giver, Ca. 540.000.000 resultater.
omend du kan li’ branchen eller ej, omend det er noget du bruger eller ej, så findes den, og den har også ret til at ytre sig indenfor lovens grænser og på nettet. Det kan hverken du eller jeg stoppe.
Desuden er .xxx det nok mest kontroleret TLD på den her planet, prøv at gøre dig den ulejlighed at læse om de ting som de indarbejder på icmregistry’s hjemmeside.
Jeg må nok melde mig helt på den anden kant end hr. Jesper Svarre. Der er indtil flere ærkedanske virksomheder der har valgt at basere deres hovedsite og profil i en eu profil.
Det har ikke i de sidste 5 år og vil i de næste 60 (og mere) IKKE kun at være dansk baseret. Danmark og danskere er, for at benytte en ganske kendt strofe, en knap resource og vi vil med tiden forsvinde ind i en større masse hvor dk vil være en ubetydelighed, bestemt som den er idag.
De realiteter som Hr. Svarre refererer til kan jeg ganske ikke genkende. Hvis man som virksomhed vælger en dansk profil med dansk base, fravælger man et markede som er så meget større.
Faktisk har EU 501259840 indbyggere imod de danske 5534738.
Dermed giver det i ALLE tilfælde mening at vælge et EU domæne, hvis man er placeret i EU og ønsker et større markede.
Med hensyn til resten af snakken om Gtld’er: Jeg vil pege på en god gammel IT kending med 640 Kb og en eller anden der mente noget med at ingen kunne bruge det der internet, og det bare var en forbigående fling.
Lad alle komme til, lad os få et .hest og et .snot og lad os se hvilket der overlever, KUN der ved vi hvordan det ser ud
Tillykke til Eurid for et par omtumlede år, men sikke et resultat, hva be har!!
er du stadig sur over det ikke lykkedes af ændre .dk til et shared registry modellen, så der kunne tjenes penge på det domaine også ….
RSS feed for comments on this post. TrackBack URL
Leave a comment